Når din hund gør en af disse 9 ting, betyder det “jeg elsker dig”
Feb 04, 2019 by apost team
Hunde er ligeglade med, om du har en dårlig hårdag, eller om du ikke fik den der forfremmelse, du har været ude efter. De dømmer dig ikke, hvis du går for meget i byen eller dovner i sengen hele dagen. Alle hunde ved, at du er deres menneske, og at så længe du er der, vil alt være i orden.
Det menes almindeligvis, at hunde elsker ubetinget, men de kan ikke tale. Så hvordan ved vi så, om vores hunde elsker os? Jo, der er flere måder, hvorpå hunde udtrykker deres kærlighed til mennesker.
Følger din hund dig rundt over alt?

En hund, der elsker dig, vil følge dig overalt. Det kan være lidt foruroligende, når vovsen følger dig ud på badeværelset, men hunde forstår ikke grænser på samme måde, som mennesker gør.
Hvis det virker som om, din hund ikke kan få nok af dig, er det fordi den elsker dig og gerne vil tilbringe så meget tid som muligt ved din side. Hvis du tager din hund med ud og gå tur hver aften, er det en fin måde, hvorpå du kan vise den, at følelsen er gensidig.

apost.com
Hunde vil holde sig ved din side, når du ikke har det godt

Husk, at din hund er en fjern slægtning til vilde ulve. Vores pelsklædte følgesvende har arvet adfærdsmønstre fra deres vilde forgængere. Hvis en ulv kommer til skade, vil andre medlemmer af flokken omringe den for at beskytte den. De slikker også dens sår, for at de skal heles hurtigere.
Hvis din hund ikke viger fra din side, når du føler dig sløj, er det fordi den elsker dig og ønsker at beskytte dig, mens du er svag. Vær ikke overrasket, hvis din hund forsøger at slikke eventuelle rifter eller sår, du har. Det er ikke særligt renligt, men det er i en god mening.
Putter sig hos dig efter måltiderne

Hunde er motiveret af mad. Det er derfor trænere bruger godbidder til at fremelske positiv opførsel. Hvis en hund pludselig er overkælen, kan det godt være, den er sulten. Hvis en hund putter sig hos dig efter aftensmaden, betyder det, at du er mere end en kilde til maden. Du er dens vigtigste prioritet.
Sover din hund i din seng?

Hvis din hund sover ved siden af dig i sengen, betyder det, at den stoler på dig. Hunde kan bedst lide at føle sig trygge, mens de sover. Ved at rulle sig sammen ved siden af dig, siger din hund, "Jeg elsker dig, og jeg ved, jeg er i sikkerhed her hos dig."
Hvis din hund begynder at fylde for meget i sengen, kan du sætte en hundeseng på gulvet ved siden af din seng. Din vovse er stadig lige ved siden af dig, og I kan begge få en god nats søvn.
Hvordan opfører din hund sig, når du forlader den

Hvis din hund bliver urolig, når du forlader huset, kan den lide af separationsangst. Hvis din hund roligt slår sig ned i nærheden af et vindue og venter på, at du skal komme hjem igen, elsker den dig og stoler på, at du vil komme tilbage.
Prøv at gå tur med din hund, før du tager afsted, så du kan reducere eventuel angst, den måtte have. Tænd for fjernsynet eller radioen, før du går ud ad døren. Visse hunde bliver beroliget af baggrundsstøjen.
Hunde, der slikker dig i ansigtet

Hunde vil gøre hinanden rene med tungen. Hvis din hund slikker dig i ansigtet, betyder det, at den betragter dig som en af flokken, og den forsøger at vise dig kærlighed og ømhed.
Legetid

Hunde er territoriale dyr. De deler ikke legetøj med hvem som helst. Hvis en hund bringer dig et stykke legetøj, er det ikke blot fordi, den vil lege. Det er også fordi den elsker dig og gerne vil dele.
Bliver du efterabet af din hund?

Gaber du, når du ser andre mennesker gabe? Smitsom gaben er tegn på medfølelse, og det er ikke blot mennesker, der oplever dette fænomen. Hvis din firbenede ven gaber, når du gør det, viser den dig kærlighed.
Velkomsten

Der er ikke noget bedre end at komme hjem efter en lang arbejdsdag og blive budt velkommen af en logrende hale. Er din hund altid glad for at se dig? En hund, der elsker dig, vil savne dig, mens du er væk, og blive begejstret, når du kommer hjem.
Er du selv hundeejer? Føler du, at disse tegn er akkurate? Hvordan ved du, om din hund elsker dig? Lad os det vide i kommentarerne, og sørg for at vise dette til alle de hundeelskere, du kender!