Lille dreng lægger en hemmelig besked til en politimand, som får ham til at fare op af stolen

Okt 04, 2018 by apost team

Da Noah Cantin først så en politibetjent sidde alene i en restaurant, ville han bare snakke med ham. Men siden han ikke rigtig turde, gjorde Noah i stedet for en god gerning, der senere spredte sig over hele internettet.

Ni år gamle Noah spiste morgenmad sammen med sin mor, Amanda Cantin, på deres lokale Denny’s, da han så en politimand sidde alene ved et bord på den anden side af restauranten. Noah vendte sig begejstret mod sin mor og spurgte, om han måtte gå over og sige hej til betjenten, Eddie Benitez.

I de sidste fire år havde det været Noahs største ønske selv at blive politimand, når han blev voksen.

apost.com

Amanda sagde selvfølgelig ja. Men før han nåede betjent Benitez, blev Noah genert og stivnede. Han kunne simpelthen ikke komme på noget at sige. Efter at have snakket med sin mor om det, bestemte han sig til at betale politimandens regning med sine fødselsdagspenge. Noah fik fat i Betjent Benitez’ servitrice og betalte for hans kaffe og morgenmad. På kvitteringen skrev han en meddelelse, hans mor hjalp ham med, hvor der stod, “Når jeg bliver voksen, vil jeg være ligesom dig. Tak for din tjeneste.”

Noah insisterede på at levere kvittering selv, og han gik genert op til Betjent Benitez. Amanda huskede, hvor forvirret han var, og sagde, “Han kunne ikke forstå, hvorfor en lille dreng kom gående med hans regning. Han så meget chokeret ud.” Men efter han læste meddelelsen, sprang betjent Benitez hurtigt op fra bordet og spurgte, om han måtte tage et billede med Noah. Det billede fandt senere vej til Facebook siden for Lakeland Politi med en oprigtig hilsen til Noah.

“Ved du hvad, Noah,” stod der, “du berørte alle vores hjerter i dag. Din støtte betyder så meget for alle de mænd og kvinder, der trækker i uniformen hver dag.”

Betjent Benitez, som altid har beskeden med sig, uanset hvor han er, sagde, at den betød alt for ham. “Den betød, at jeg skal vågne hver morgen og trække i uniformen og gå derud og gøre min pligt.”

Amanda sagde, at hun vil være “en meget stolt mor”, hvis Noah vælger at blive politimand. Det tror vi, der er mange, der er enige i! Kender du nogen, der kunne blive opmuntret af Noahs historie?