Den 90-årige "I Dream Of Jeannie"-stjerne Barbara Eden føler sig yngre end nogensinde før

Okt 02, 2021 by apost team

Amerikas sweetheart Barbara eden er netop fyldt 90 år, og mange fans er chokeret over, at den blonde, blåøjede skønhed stadig ser brandgodt ud i så høj en alder.

Eden blev født i Tucson, Arizona den 23. august 1931. Hendes forældre blev senere skilt, og Eden har en halvsøster fra sin mors andet ægteskab. Hollywood-stjernen har haft en langt og succesfuld karriere, og det hele startede i hendes ungdom, da hun var en del af det lokale kirkekor, hvor hun sang soloerne. I hendes teenageår var hun forsanger for flere forskellige bands, der optrådte rundt omkring på de lokale klubber og barer for omkring 10 dollars (svarende til ca. 130 dollars i dag).

Da hun var 16 år gammel, blev hun medlem af Actor's Equity og begyndte at studere sang ved San Francisco Conservatory of Music, og skuespil ved Elizabeth Holloway School of Theater. Hun deltog også i en masse skønhedskonkurrencer og vandt endda titlen som Miss San Francisco i 1951, hvilket bragte hende videre til Miss California-konkurrencen.

Nostalgien fra 1970'ernes tv-shows har en helt særlig aura og charme, og en af de mest elskede serier fra denne tid er "I Dream of Jeannie," der har Eden i hovedrollen. Showet handler om den Amerikanske astronaut Tony Nielson, spillet af Larry Hagman. Hagmans karakter lander på en øde ø ved et uheld, hvor han ender med at finde en smuk flaske. det varer ikke længe, før han gnider den, og pludselig dukker en smuk, blond fe op med blå øjne. Hendes navn er Jeannie.

Eden er netop fyldt 90 år, og hvis man spørger hende, har hun aldrig følt sig yngre. Hun optræder stadigvæk og elsker sin karriere. Læs videre for at høre mere om, hvorfor Eden stadig føler sig ung indeni.

Barbara Eden (circa 1967), (Silver Screen Collection/Getty Images)

Edens mest ikoniske rolle i "I Dream of Jeannie" kombinerede rumrejse med en række komiske situationer, hvor den naive Jeannie forsøger at leve som "dødelig," uden at bruge sine magiske kræfter. Nielson må gang på gang skjule hendes narrestreger for at beskytte hende mod offentligheden, og samtidig skal han forsøge ikke at blive fyret fra sit job. Gennem hele showet kan man tydeligt fornemme, at der er en romance mellem de to hovedkarakterer.

Produceren Sidney Sheldon havde i lang tid svært ved at finde den helt rette skuespillerinde til rollen som Jeannie. Sheldon havde dog en enkelt regel: han ville ikke have en blond genie, fordi han ikke ville have en kvinde, der mindede alt for meget om skuespillerinden i "Bewitched" Efter mange mislykkede forsøg på at finde den rette skuespiller, ringede han til Edens agent, og hun endte med at få rollen. I dag er det hendes mest ikoniske karakter.

Alle disse år senere har Eden ingen planer om at stoppe med at spille skuespil. I et interview med Television Academy Foundation i 2000 forklarede hun, hvorfor det var vigtigt for hende at blive ved med at arbejde:

"Det er meget vigtigt for mig at blive ved med at arbejde. Jeg nyder det virkelig, og jeg kan slet ikke forestille mig at gå på pension. Jeg håber, at der bliver ved med at være roller til en lille gammel dame som mig.... Men det er selvfølgelig klart, at der ikke er nær så mange roller, når man kommer op i alderen. Jeg vil dog stadig gerne arbejde."

Heldigvis for Eden, og for os, er der stadigvæk masser af arbejde til hende, selvom der måske ikke er helt lige så meget som i hendes storhedstid. Hendes sidste filmoptræden var som fru Claus i filmen"My Adventures With Santa" fra 2019

apost.com

Barbara Eden, Barbara Feldon (2001), (Evan Agostini/ImageDirect)

Hollywood-legenden er som sagt nu 90 år gammel, og hun nægter at lade sin alder afholde hende fra at spille skuespil."Jeg føler mig stadig ung!" sagde Eden i sit interview med Page Six tilbage i september. Skuespillerinden passer godt på sit helbred, og hun tager alt det arbejde, hun kan få.

Eden siger, at hendes gode helbred er et resultat af mange timer i fitnesscentret, spinningtimer og vægtløftning. Dette har været hendes faste rutine indtil for tre år siden. Nu har hun skruet lidt ned for intensiteten pga. sin alder. I stedet har hun en personlig træner, som laver øvelser med hende i sit eget hjem. Sammen laver de styrketræning og går ture rundt om hendes tennisbane.

En af de andre ting, der hjælper Eden med at forblive ung, er hendes travle tidsplan. "Jeg har en masse venner," fortæller hun. "Jeg er et godt social liv."

Eden arbejder måske ikke lige så meget som hun plejede, men hun nyder det stadigvæk, og hun glæder sig til at se sine fans igen i 2022. "Hvis jeg stadig er er, vil jeg blive ved med at arbejde. Jeg elsker det virkelig," sagde Eden med godt humør.

Selv nu, hvor hendes karriere ikke længere er så hæsblæsende, er skuespillerinden meget taknemmelig. "Jeg var meget, meget heldig at kunne lide det job, jeg valgte," tilføjede Eden. "Jeg har ondt af folk som min stakkels far, der skulle arbejde hver dag med noget, han ikke kunne lide. Jeg nyder mit arbejde. Jeg arbejder stadig."

Vi håber at se meget mere til Eden i fremtiden

Barbara Eden (2018), (Bobby Bank/Getty Images)

Det er sjældent, at man har så lang og succesfuld en karriere i Hollywood. Send lidt kærlighed til denne fantastiske kvinde i kommentarfeltet nedenunder, og glem ikke at dele denne historie med dine venner og familie.

Læs flere af vores historier nedenunder.