Barn råber ét ord under adoptionshøring og så har dommeren ikke flere spørgsmål

Aug 24, 2018 by apost team

Visse mennesker er simpelthen bare bygget til at være forældre. De kan mærke i hele kroppen, at de bare har masser af kærlighed at give. Dette var tilfældet for Mandi og Tyler Palmer. Desværre for parret kunne de dog ikke blive gravide. Efter mange års skuffelse og indgriben var Palmer-parret ved at give op.

Mandi havde fået diagnosen Chrons sygdom, hvilket yderligere afskrækkede parret. Dog mistede lægerne aldrig håbet om, at hun ville kunne blive gravid. Mandi forklarede,

apost.com

"De var stadig håbefulde, men jeg indså hurtigt, at jeg ikke kunne tage på i vægt. Så jeg tænkte, 'Hvordan i alverden skulle jeg kunne bære et barn?'"

Palmer-parrets skuffelse over deres mangel på evne til at få børn endte dog med at forvandle sig til noget positivt, da de hørte om plejefamilier som senere hen blev adoptionsfamilier.

"Vi blev ved med at høre, at der manglede plejeforældre i vores område, så vi snakkede om det, bad en bøn, og skrev os op til kurset," sagde Mandi. Alle deres bønner besvaredes. En uge efter at de have fået godkendelse til at pleje med hensigt på at adoptere modtog de et opkald om deres kommende søn, Hunter.

Derefter gennemgik de, hvad Mandi beskriver som "plejefamiliens rutsjebane" over et helt år, hvor de på intet tidspunkt vidste, hvor længe de måtte få lov til at beholde Hunter.

Efter megen usikkerhed fik de dog at vide, at de kunne adoptere Hunter. De fik med det samme en dato ved retten, så de kunne få processen i gang. Mandi beskriver dagen som meget positiv og udtrykker taknemmelighed for muligheden for at dele den med venner og familiemedlemmer.

Palmer-parret vil huske denne dag resten af deres liv og højdepunktet vil altid være øjeblikket efter, at dommeren erklærede Hunters nye efternavn som værende 'Palmer'. Da Hunter officielt var blevet parrets barn råbte han nemlig 'Dad!' til Tyler. Selv som barn kunne Hunter mærke, hvor vigtigt øjeblikket var.

Lille Hunter "begyndte at klappe og alle andre begyndte at græde," forklarede Mandi. Det var et øjeblik de aldrig vil glemme. Selvom Palmer-parret ikke var sikre på det med at være plejeforældre til at starte med er Mandi sikker på, at det var Guds plan. "Vi bad bønner og følte, at Gud skubbede os i den rette retning." Nu er familien Palmer en rigtig familie, med samme efternavn og det hele. Deres kærlighed er et ægte testamente til familiens ånd.

Hvis denne historie fik dig til at smile anbefaler vi, at du deler den med dine venner og familiemedlemmer, så de også kan få et smil på læben!