Autistisk dreng bliver med vilje låst ude af skolen af skolepersonalet
Feb 20, 2019 by apost team
På Springbrook Elementary School i Kent, Washington, blev en 11-årig autistisk elev med fuldt overlæg låst ude den 14. december, 2018. Angiveligt låste skoleinspektør Ashli Short den lille dreng ude, da han havde forsøgt at gå på toilettet. Kameraer viser, at drengen ryster af kulde i et kvarter, mens han forsøger at komme ind i skolen igen. Folk er forbløffede, og hans forældre forlanger svar.
Ifølge en rapport på KIRO 7 fik familien at vide, at eleven havde bedt om at gå på toilettet. På grund af hans handicap skal han have lov til at gå når som helst. Efter at få nægtet adgang til toilettet af skoleinspektøren kunne drengen ikke komme omkring hende, så han gik ud ad bagdøren.
Ifølge drengens bedstemor, Lovine Montgomery, var det på dette tidspunkt, at drengen blev låst ude af skolen. Video fra kameraet viser den lille dreng udenfor uden opsyn i kulden, mens han i panik forsøger at komme ind igen.
Alle de indgange, han prøver, er låst. Persiennerne bliver endda lukket, da han tigger ved et vindue om at blive lukket ind igen.
apost.com
Mens skolen sendte en hændelsesrapport hjem til barnets mor, Javohn Perry, stod der ikke noget om, at hendes søn var blevet låst ude i den frysende decemberkulde. Hun hørte om alt, hvad der skete, fra sin søn og arrangerede øjeblikkeligt et møde med skoleinspektøren.
Den lille drengs historie blev bekræftet i mødet, da Ashli Short indrømmede, at hendes søn blev låst ude i kulden. Hun fortalte endda Perry, at hun bekendtgjorde det over skolens samtaleanlæg, så alle ville hjælpe med at holde ham ude.
Lærere og personale fik klar besked om at nægte drengen adgang til skolen igen.
Den eneste begrundelse Short gav for sine ondskabsfulde handlinger var, at hun følte, at hun selv og eleverne var i overhængende fare. Man ser skoleinspektøren træde et skridt tilbage under hændelsen, men der ser ikke ud til at være fare på færde baseret på optagelserne. Det virker mere som en overreaktion på Shorts vegne.
Perry fortæller, at dette ikke er det første problem, de har haft med skoleinspektør Short i dette skoleår. Hun har givet udtryk for sine problemer med skolen, både til skoleinspektøren og til bestyrelsen, ved flere lejligheder.
Ifølge Perry, anser hun manglen på en specialundervisningslærer på skolen som det største problem.
Autisme ekspert Maxine Share mener, at Springbrook Elementary gjorde drengen stor uret. De gav ham ikke et trygt miljø, da de lod ham være udenfor i kulden alene. De forstyrrede også hans rytme og gjorde ham mere angst.
Usikkerhed er svær for autister. Det så skolen tilsyneladende helt bort fra.
Share skammer sig over skolens og skoleadministrationens behandlingen af Perrys søn. Hun fatter ikke, at netop de mennesker, der har til opgave at støtte og beskytte børn ville placere dem i en sådan situation. Drengen er blevet flyttet til en anden skole.
Perry siger, at hun ikke vil tillade mishandling af sin søn, og at der er mange andre børn som hendes søn, der bliver mishandlet af uddannelsessystemet. Hun opfordrer alle forældre til at forstå de tilpasninger, deres børn har ret til, og til at stille spørgsmål. Hun vil have forældre til at blive fortalere for deres børn med særlige behov.
Perry føler stadig, at grunden til, at hendes søn blev låst ude, er et mysterie. Indtil videre er Ashli Short på administrativ orlov med løn.
Denne uhyggelige hændelse er under løbende efterforskning.
Hvordan ville du reagere, hvis det var dit barn? Synes du, skoleinspektørens handlinger var berettigede? Fortæl os, hvad du synes!