10 advarselstegn på bipolar sindslidelse, som du ikke bør ignorere
Feb 05, 2019 by apost team
Bipolar sindslidelse er en alvorlig – men ofte misforstået - sindslidelse. Før i tiden blev denne lidelse kaldet manisk-depressiv lidelse, fordi den er kendetegnet af vekslende cyklusser af depression og mani.
Personer med bipolar sindslidelse føler sig energiske, hyperaktive og helt på toppen i den maniske fase, men bliver hurtigt nedtrykte, når den depressive fase kommer.
En person med bipolar sindslidelse vil sandsynligvis opføre sig på en uforudsigelig og utilregnelig måde, medmindre vedkommende søger behandling for tilstanden. Og det er utroligt vigtigt for folk, der lever med bipolar sindslidelse, at søge hjælp, fordi den kan have alvorlige konsekvenser, hvis den ikke behandles.
Folk, der har denne sygdom, er mere tilbøjelige til at forvolde sig skade eller endda begå selvmord i den maniske fase. De er også udsatte for at udvikle problemer med stofmisbrug, bruge for mange penge, og udvise farlig eller uforsvarlig opførsel.
Heldigvis kan bipolar sindslidelse behandles. Og fordi over en af 50 personer i USA lider af denne tilstand, er det ikke vanskeligt at finde en læge, der ved, hvordan man afhjælper symptomerne. Men det er vigtigt hurtigt at genkende advarselstegnene på denne sindslidelse. Hvis nogen af følgende symptomer lyder bekendte eller minder dig om en af dine kære, er det en god ide at søge lægehjælp hurtigst muligt.
apost.com
1. Følelser af depression
Bipolar sindslidelse fejldiagnosticeres ofte som depression. Depression er helt sikkert en stor del af denne lidelse, og det er en stor faktor for, at folk med bipolar sindslidelse sommetider forvolder sig skade. Hvis du på det sidste har kæmpet mod følelser af håbløshed, manglende interesse i dine foretrukne fritidsinteresser og en generel følelse af træthed eller apati, skal du ikke gå ud fra, at du bare er deprimeret – der kunne være tale om bipolar sindslidelse, hvis der også ses andre symptomer.
2. Følelser af usædvanligt stor glæde, energi eller begejstring
For at man kan blive diagnosticeret med bipolar sindslidelse, skal man foruden depression opleve perioder med mani. Hyppigheden af maniske cyklusser varierer dog. Nogle mennesker får kun nogle få maniske episoder i livet. Andre mennesker med bipolar sindslidelse oplever jævnligt mani.
Mani kan være svær at indkredse og diagnosticere, fordi den person, der oplever den, ofte nyder den. En manisk episode kendetegnes af følelser af at være meget energisk og af eufori. Dette kan måske godt lyde positivt, men det er det faktisk ikke. Mani svækker dømmekraften hos den person, der oplever den, så vedkommende er mere tilbøjelig til at give sig af med usikker opførsel og komme i farlige situationer.
3. Hurtig tale
Et kendetegn på en manisk episode er hurtig og ret uforståelig tale. En person, der taler for hurtigt til, at man kan forstå vedkommende, eller som springer fra det ene emne til det andet på flakkende måde, er måske i en manisk fase.
4. Usædvanligt god selvfølelse
Generelt er det sundt at have god selvtillid, men ikke når det er ekstremt. Personer med bipolar sindslidelse kan have et urealistisk positivt syn på sig selv, mens de gennemgår en manisk episode. Dette kan føre til, at de gør upassende eller uforsvarlige ting, som de senere fortryder.
5. Problemer med at fokusere
Både depression og mani kan gøre det vanskeligt at koncentrere sig. I en depressiv fase, kan tankerne være tågede, og man kan have svært ved at tage beslutninger. I en manisk fase, kan tankerne flyve eller springe rundt så hurtigt, at man ikke kan følge med. Mange mennesker med bipolar sindslidelse lægger ikke mærke til dette symptom hos sig selv.
Hvis det virker som om, andre mennesker har svært ved at forstå dig, eller hvis de tit beder dig om at sætte farten ned og forklare, hvad du laver, kunne bipolar sindslidelse være et tilgrundliggende problem.
6. Usædvanlig eller risikabel opførsel
Bipolar sindslidelse kan forårsage besynderlig eller ukarakteristisk opførsel i folk, der har tilstanden. Disse handlinger minder ofte om nydelsessyge. Folk med bipolar sindslidelse er tilbøjelige til at bruge for mange penge, indlade sig på usikre seksuelle forhold, eller indtage mad, alkohol eller narkotika i overdrevne mænger, når de er midt i en manisk episode. Denne overdrevne adfærd kan føre til ødelagte forhold, dårligt helbred og pengeproblemer.
7. Misbrug af illegale stoffer, alkohol eller receptpligtig medicin
Bipolar sindslidelse kan være meget vanskelig at leve med. Folk med denne tilstand tyr ofte til narkotika eller alkohol for at få det bedre, især hvis de ikke ved, hvad det er, der forårsager deres symptomer. Men misbrug vil kun gøre depressionen og manien værre i det lange løb.
Hvis du har mistanke om, at du eller en af dine kære måske har bipolar sindslidelse, er det vigtigt at søge behandling fra en læge i stedet for selv at forsøge at medicinere symptomerne.
8. Selvmordstanker
Folk, der lider af bipolar sindslidelse, har øget risiko for selvmord, selv når de er under behandling for lidelsen, så det er meget vigtigt at tage alle eventuelle selvmordstanker alvorligt. Folk med bipolar sindslidelse kan overveje eller forsøge selvmord, enten i den depressive eller i den maniske fase. Hvis du går med selvmordstanker, bør du kontakte din lokale selvmordshotline, tage på skadestuen eller omgående søge hjælp andetsted.
9. Uforsvarligt pengeforbrug
Overforbrug af penge er et klassisk symptom på bipolar sindslidelse. Når en person er midt i en manisk episode, kan vedkommende tage ud på ekstravagante shoppeture, også selvom vedkommende sætter sig i gæld over det.
10. Føler sig skyldig over deres utilregnelige opførsel
Maniske episoder varer ikke evigt. Når personer med bipolar sindslidelse vender tilbage til et mere normalt følelsesmæssigt stadie (eller begynder en depressiv cyklus), fortryder de ofte de ting, de har gjort og sagt, mens de var maniske. De kan skamme føle sig skamfulde, flove eller skyldige over deres opførsel. Disse negative følelser kan føre til perioder med dybere depression. Heldigvis kan den rette behandling være med til at standse denne onde cirkel.
Afsluttende tanker
Bipolar sindslidelse er en vanskelig sygdom at leve med, men den kan afhjælpes med medicin, terapi og social støtte. Hvis du tror, at du selv eller en af dine kære måske har bipolar sindslidelse, må du ikke vente med at søge hjælp. Den rette behandling kan hjælpe dig eller din kære med fortsat at leve et sundt og lykkeligt liv på trods af bipolar sindslidelse.
Kunne du lide denne artikel? I så fald vil vi meget gerne høre dit perspektiv på den! Send disse oplysninger videre til familie og venner, så de også kan lære om de tidlige tegn på bipolar sindslidelse.
Vores indhold er forfattet på baggrund af vores viden, men er generelt af natur og kan på ingen måde erstatte en individuel konsultation med din læge. Dit helbred betyder meget for os!