Mand på krydstogt lægger til ved en ø og ser døende hund komme imod ham

Jan 01, 2019

David Foster var på et dejligt flodkrydstogt, da det utænkelige skete. Der var planer om, at krydstogtsskibet skulle lægge til, så de kunne nyde en grillfest med gæsterne på en ø. Øen ligger nøjagtigt, hvor Amazonfloden slutter, så øen er ret øde uden meget at se på, så Foster var chokeret, da han så noget komme imod ham.

Da Foster så ud over havet, så han noget bevæge sig langt væk. Da han kom tættere på, gik det op for ham, at det var intet andet end en løs hund, der var blevet efterladt i området.

Foster husker, da han så hunden, og han kan godt huske, hvor mager den så ud. Han ville under ingen omstændigheder forlade denne hund og lade den sejle sin egen sø.

“ Da hun kom løbende ned ad stranden, og jeg ikke kunne se andet end en skeletagtig skikkelse, ville jeg under ingen omstændigheder forlade situationen uden at hjælpe denne stakkels hund.”

Nu er hunden blevet døbt Negrita. Negrita blev begejstret, da hun fik øje på Foster, for hun havde sandsynligvis ikke set mennesker i lang tid. På trods af, hvor ekstremt udsultet hun var, var hun glad for at være sammen med mennesker, og hun logrede konstant med halen.

Krydstogtsgæsterne fodrede hende med mad fra skibet, som hun med glæde slubrede i sig. Selvom ingen ved, hvor længe hun havde været på øen uden mad og husly, mener man, at hun blev efterladt der af sin ejer.

Så besluttede Foster sig til at bringe hunden tilbage til skibet for at bringe hende i sikkerhed. Desværre var andre passagerer ikke så begejstrede over at redde hunden, som han var. Da Foster var faldet i søvn, satte passagererne Negrita af skibet igen. Da han vågnede, og det gik op for ham, hvad de andre passagerer havde gjort, forlangte han, at kaptajnen bragte dem tilbage for at hente hunden.

Heldigvis havde Negrita ikke opgivet håbet, og hun ventede stadig på dem ved stranden. Det var i dette øjeblik, det gik op for Foster, hvor meget denne hund allerede betød for ham, og han var ikke blot fast besluttet på at redde hende, men han ville også give hende et hjem.

Foster og Negrita forlod skibet og gik til en af de større byer i nærheden. Han fandt en person, der kunne tale engelsk, og fik hende til at love, at hun ville passe hunden, indtil han selv kunne komme tilbage og bringe Negrita med hjem til Irland. Fem måneder senere blev den glade hund hentet og fløjet til Irland, så den kunne blive genforenet med sin nye ejer!

Fordi hun så meget bedre ud, end hun gjorde, da han fandt hende, blev han meget glad for at se, hvor godt hun var kommet sig. Takket være Foster fik denne hund en ny chance i livet, og hun nyder nu livet i sit nye, kærlige hjem. Ville du redde en hund i en lignende situation?