Hund får en ildelugtende T-shirt i posten af sin udstationerede ejer og bryder ud i en glædesrus
Dec 19, 2019
Hunde er kendte for at savne deres ejere, når de er ude og rejse. Dette er historien om hunden Brindle, som brød ud i en glædesrus, da den fik tilsendt sin udstationerede ejers stinkende T-shirt.
Ifølge The Dodo adopterede JD og og hans kone Rachel hunden Brindle, da den var blot en lille hvalp. Han var lige det, deres familie manglede.
Rachel havde allerede et tæt bånd med parrets anden hund, Xavier, men Brindle var dog mest glad for JD. Desværre blev de splittet fra hinanden, da JD blev indkaldt til tjeneste i militæret. Brindle kunne slet ikke lide ideen om, at hans elskede ejer skulle udstationeres i udlandet.
Rachel fortæller, at Brindle hver dag sad ved vinduet og græd og peb. Den kunne slet ikke forstå, hvorfor JD ikke kom hjem.
apost.com
Efter 9 måneder var Brindle stadig ikke kommet sig over JD´s fravær. Rachel ringede til sin mand og forklarede ham, hvor meget Brindle savnede ham. JD fik en genial idé, der måske kunne hjælpe med at berolige Brindle.
JD gik med en gammel T-shirt, indtil den var helt svedig og ildelugtende, og sendte den med posten til sin adresse i USA. Da Rachel åbnede pakken, gik Brindle amok.
Den stakkels hund kunne straks genkende sin ejers lugt, og han begyndte med det samme at gnide sig i trøjen og logre med halen.
Rachel havde følgende at sige til The Dodo: "Han vidste med det samme, at det var JD´s trøje. Brindle var så glad, jeg begyndte helt at græde."
Brindles fascination med trøjen var langvarig. Hunden tog trøjen med sig overalt, og til sidst begyndte Rachel at give hunden trøjen på.
I maj, 2019 kom farmand så endelig hjem, og Brindle var helt oppe i skyerne. Langt om længe kunne Rachel få vasket JD´s svedige T-shirt...
Hvad synes du om hundens reaktion til sin ejers t-shirt? Skriv din mening i kommentarfeltet nedenunder og del denne historie med andre dyreelskere.