Dyreinternat chokeret over, hvor mange ejere efterlader deres kæledyr hos dem

Jul 03, 2019

Denne tirsdag markerede en rekord for indleveringen af kæledyr til Harris County Animal Shelter i Houston, Texas. Faktisk havde folk så travlt med at komme af med deres kæledyr, at de vente i kø i op til 3 timer.

Folk stod i en lang kø med deres hunde i snor eller i kasser og ventede på at kunne få lov til at indlevere dem. Faktisk var køen så stor, at den strækkede sig langt ned ad parkeringspladsen.

"Man skal vente i kø i mere end 2 timer i dag for at indlevere sit kæledyr til internatet... Det er helt vildt, så mange dyr vi modtager!" Sådan beskriver internatet deres hektiske dag i et oplæg på Facebook. "Dem der ikke kan eller vil vente i køen binder deres dyr til træerne ved vores parkeringsplads og kører deres vej."

apost.com

Internatet befinder sig nu i en desperat situation, hvor de er blevet tvunget til at tilbyde ly og mad til næsten tre gange så mange dyr som de er i stand til at have. Internatet har en maksimum kapacitet på 200 dyr, men har på nuværende tidspunkt 530 i deres varetægt. Hele situationen er blevet beskrevet som en'kapacitetskrise' af Kerry McKeel, en talsperson for internatet.

“Den mest almindelige grund til, at folk indleverer deres kæledyr er forbundet med et skift i livsstil - flytning, [konflikt] med sin udlejer eller finansielle problemer,” fortæller McKeel til The Dodo. “Nogle siger også, at de enten har fundet dyret, eller at de simpelthen ikke har tid til at tage sig af det mere."

Nogle mennesker afslører direkte, at de bare ikke gider at have deres kæledyr mere. Andre siger, at de har fundet et dyr, men at de ikke selv er i stand til at tage sig af det. Eftersom internatet er en del af kommunen, er det lovmæssigt bestemt, at de skal tage imod alle dyr, de får indleveret, uanset alder, race, temperament eller helbred. Om sommeren er det normalt for internatet at modtage mere end 100 dyr på en enkelt uge.

“Sommeren er som regel den travleste sæson, når det kommer til indlevering af kæledyr," forklarer McKeel. "Vi modtager især en masse uønskede hundehvalpe og killinger."

Internatet opfordrer de lokale til at overveje at adoptere et af de mange efterladte dyr, således at der er plads til flere hjemløse væsener, og så de nuværende dyr kan få en ny start med en ny familie. Derudover fortæller McKee også, at det er utrolig vigtigt at holde sine kæledyr i snor for at undgå, at de løber væk.

"Mere end halvdelen af dyrene her hos os er herreløse dyr, der bare strejfer omkring," forklarer hun. "Mindre end 10% har nogen form for identifikation på sig (hundetegn eller mikrochip), hvilket gør det svært for os at genforene dem med deres ejere."

Hvad tror du er den rette løsning på problemet? Hvad ville gøre internatets og ejernes liv lidt nemmere? Har du nogensinde adopteret et dyr? Fortæl os alt om det i kommentarfeltet nedenunder. Husk også at dele denne historie med dine venner og familie!