Chers transkønnede søn Chaz er blevet en succesfuld skuespiller i Hollywood

Jul 18, 2021

Da verden første mødte Chaz Bono, blev han introduceret som pigen Chastity, det eneste barn af sangerinden Cher og Sonny Bono. I dag er Chaz 52 år gammel og er en succesfuld skuespiller.

Chaz blev født 4. marts, 1969 i Los Angeles i Californien, og hans forældre er ingen ringere end Sonny & Cher. Chaz havde aldrig nogen lyst til at træde ind i rampelyset, men han endte dog alligevel med at blive kendt fra en ung alder, hvilket nok gjorde hans rejse til et kønsskifte mere besværligt.

Efter hans forældre med skilt, gik de hver deres vej karrieremæssigt. Cher blev en kæmpe solostjerne samt velkendt skuespillerinde, mens Sonny Bono blev valgt til U.S. House of Representatives i 1994, før han gik bort i en skiulykke. Chaz Bonos liv tog en række uventede drejninger, før han endelig var i stand til at leve et lykkeligt og fyldestgørende liv.

I dag er han et velkendt navn inden for underholdningsbranchen, men vejen til succes har bestemt ikke været nem. I denne artikel tager vi et kig tilbage på Chaz Bonos liv.

En lang rejse

Cher, Chaz Bono, Sonny Bono (1970) (Max B. Miller/Archive Photos/Getty Images)

Selv som barn vidste Chaz godt, at han var anderledes. Alle de andre piger ville klæde sig fint på og tale om søde drenge, men Chaz ville hellere hænge ud med drengene og ville hellere ligne en såkaldt tomboy rent modemæssigt. I et interview med Oprah fra 2011 afslører Chaz, at hans far, Sonny Bono, accepterede sin søn for den, han var. Hans mor var dog i starten ikke helt glad for ideen.

"Jeg kan sagtens forstå, hvorfor det må have været svært for min mor. Man har alle disse høje forventninger til sin lille pige, og sådan skal det bare være, og jeg levede desværre ikke op til nogle af de forventninger," sagde han.

“Jeg var ikke særlig god til at acceptere Chaz I starten," fortalte Cher til to SheKnows. “Det tog mig lidt tid. Man troede jo, man kendte sit barn efter 40 år, og så lige pludselig... men ved du hvad? Chaz var så glad!"

“Jeg fortalte faktisk min ven om det den anden dag," fortsatte hun. "Jeg vågnede bare pludselig op og følte, at hvis ingen accepterede mig for den, jeg er, ville jeg være helt knust."

Cher gentog dette I et interview med ABC News for 10 år siden. Sangerinden havde forklaret sin yngre søn, Elijah Blue Allman, Chazs halvbror, at Chaz havde tænkt sig at få en kønsskifteoperation.

“Sådan har jeg med det, og jeg prøvede på bedste vis at forklare det til min søn, Elijah. Jeg kan godt lide at være kvinde... Hvis jeg vågnede op i morgen og befandt mig selv i en mands krop, ville jeg flippe helt ud, og det ville være forfærdeligt for mig," sagde sangerinden. "Det er det eneste, jeg kan tænke på, når jeg prøver at sætte mig i Chazs sted."

Chaz var, som Infoplease beskriver det, født en "cherubic datter" af et "hippie par.” Chazs fødselsnavn var Chastity Sun Bono. Chaz fik ændret sit navn til Chaz Salvatore Bono efter sin operation i 2010. Operationen kom i kølvandet på årtier, hvor Chaz havde været fortaler for LGBT-rettigheder. Skuespilleren fik endda dokumenteret sin transformation i 2011-filmen Becoming Chaz, som endte med at vinde den helt store pris ved 2012 GLAAD Media Awards samt 3 Primetime Emmys.

apost.com

Chaz Bono, Sonny Bono, Cher (1973) (Silver Screen Collection/Moviepix/Getty Images)

Skuespilleren indrømmer, at han fra en ung alder aldrig har følt sig godt tilpas i sin krop. "Det var meget tydeligt for mig, at jeg følte mig som en dreng," siger han. I lang tid forvekslede Chaz dog sin kønsdysmorfi med homoseksualitet, og som teenager begyndte han at identificere sig som lesbisk. Sladderbladet "Star" afslørede hans kamp med sin identitet i 1987, og senere indrømmede han selv over for Orlando Sentinal , at hele hændelsen sendt ham "tilbage i skabet i endnu flere år." Det var først otte år senere, at han valgte at komme ud på sine egne betingelser. Han afslørede også den chikane, han havde været udsat for efter Stars afsløring af hans seksualitet. Paparazzier forsøgte flere gange at tage billeder af ham sammen med sin kæreste.

I et interview med Oprah fra 2011 åbnede Chaz Bono op omkring sin identitetsrejse, og om hvornår han vidste med sikkerhed, at han var født i den forkerte krop. Som barn stod det altid klart for ham, at han følte sig som en dreng, og at alle hans venner var drenge. Men det var først i puberteten, at han for alvor begyndte at kæmpe med sin identitet. Han fortalte Oprah følgende:

"Det føltes som om forventningerne omkring mig begyndte at ændre sig, og det virkede som om min krop forrådte mig. Jeg gik fra at være en meget atletisk lille dreng til at være en kurvet kvinde, og det var en forfærdelig oplevelse for mig." Han tilføjer derefter: "Man har det her billede af sig selv, og pludselig gør sin krop det stik modsatte af, hvad man føler sig som indeni."

Bono fortsætter med at beskrive, hvordan han følte, at hans interesse i at være dreng i starten var mere accepteret af hans far end hans mor. Dette skyldtes tildels, at Chaz så op til sin far og ville gøre alt for at være ligesom ham, mens Cher, der altid havde set Bono som sin lille pige, nok oplevede en uoverensstemmelse mellem, hvordan hun forventede, at hendes datter skulle opføre sig, og hvad virkeligheden var.

Chaz Bonos oplevelse inspirerede ham til at uddanne sig om andre medlemmer af LGBT+ og deres problemer med samfundets forvetninger til dem. Han endte med at dedikere sit liv til LGBTQ-aktivisme. Kort efter han kom ud som transkønnet, blev han skribent for Advocate Magazine, der fokuserer på LGBT-nyheder, og senere blev han medlem af Gay and Lesbian Alliance Against Defamation (GLAAD). Han var også med til at kæmpe imod loven "Defence of Marriage Act."

Georgia Holt, Cher, Chastity Bono, Sonny Bono (1983) (Ron Galella/Ron Galella Collection/Getty Images)

Men selv efter at Chaz var kommet ud som lesbisk, følte han sig stadig ikke tryg ved det. Skuespilleren reflekterede over hele den periode i et interview på podcastet A Gay and a NonGay, hvor han talte om, hvor anderledes det er i dag for transpersoner, som i stigende grad kommer ud meget tidligere i deres liv.

"Jeg er ikke lesbisk. Jeg har aldrig passet ind," sagde Chaz. "Jeg prøvede i 30 år, og så tog det mig omkring 10 år at få modet til at være den, jeg virkelig er. Folk lader ikke til at forstå, at selvom man først opdager det senere i livet, så har en transperson altid været en transperson indeni. Jeg har aldrig været lesbisk, og jeg har heller aldrig været en kvinde. Jeg har altid været transkønnet. Det tog en del år, før det hele klikkede for mig. I dag finder folk ud af det i en meget tidligere alder, fordi samfundet er blevet mere tolerant over for mennesker, der er anderledes. Der er mennesker derude, som de kan se på og sige: 'Det er jo mig'."

"Da jeg voksede op, fandtes der ikke rigtig nogle transkønnede mennesker at se op til", fortsatte han. "Der var ingen at se på. Der var et par referencer til transkvinder, som var lidt før min tid. Der var absolut ingen transkønnede mænd, så der var intet for mig at identificere mig selv med, selvom jeg som barn var meget klar over, at jeg følte mig som en dreng og ønskede, at jeg var en dreng, og ofte gik jeg i seng om aftenen og bad til, at jeg vågnede op som en dreng næste morgen. Der var ingen klarhed. Jeg vidste ikke, at der fandtes et ord, der hed transkønnet, og at jeg kunne gøre noget ved det."

Chaz Bono (1993) (Paul Harris/Hulton Archive/Getty Images)

I 2009, kort tid efter sin 40-års fødselsdag, annoncerede Chaz, at han ville skifte køn fra kvinde til mand.

"Ja, det er sandt - Chaz har efter mange års overvejelser taget den modige beslutning om at ære sin sande identitet," sagde Chaz Bonos agent Howard Bragman til TMZ.

"Han er stolt af sin beslutning og meget taknemmelig for den støtte og respekt, som hans venner og familie udviser. Det er Chazs håb, at hans valg vil åbne offentlighedens hjerter og sind i forhold til dette emne, ligesom da han kom ud for næsten 20 år siden."

I dag bruger Chaz sin erfaring til at hjælpe andre, der står over for lignende problemer med deres identitet. Han har skrevet en bog om sin egen oplevelse,'Family Outing': A Guide to the Coming Out Process for Gays, Lesbians, and Their Families" . Han gav også et råt indblik i hans overgangsfase i sin dokumentarfilm fra 2011,"Becoming Chaz" Filmen blev vist på Sundance Film Festival i 2011 og senere på Oprah Winfrey Network.

Cher (2015) (Dimitrios Kambouris/Getty Images)

Selvom Chazs mor Cher nu er en ivrig talsmand for LGBTQIA+-samfundet, indrømmer hun, at hun i starten ikke var vild med ideen om, at hendes lille datter var en mand indeni.

"Det lignede slet ikke mig at have et problem med, at Chaz i begyndelsen var homoseksuel, og følelsen forsvandt også ret hurtigt," fortalte fortalte Cher til CNNs Christiane Amanpour i december 2020. "Derefter talte vi om hvorvidt Bono var transkønnet i mange år.[Han] ville altid sige: 'Nej, jeg vil ikke [skifte køn]. Til sidst skiftede han mening og sagde: ´Jeg vil gerne gøre det her'."

Selvom Cher i sidste ende støttede op omkring sin søns beslutning, talte hun åbent omkring sin frygt for at miste det barn, hun kendte i 40 år.

"[...] det var ikke nemt" sagde hun. "Jeg kan huske, at jeg ringede, og fik den gamle [voicemail] besked ... på telefonen, og det var meget svært."

"Men man mister ikke sit barn, ikke rigtigt. Chaz har bare taget en ny form," tilføjede Cher, inden hun afslørede, at hendes søn nu er "meget lykkelig"

Den legendariske sangerinde bruger nu sin egen erfaring til at hjælpe andre med at forstå, hvad deres børn måske går rundt med indeni, når de vælger at komme ud som transperson. I et interview med SheKnows afslørede Cher, at hun har en personlig anekdote, som hun fortæller til andre, når hun skal forklare, hvorfor folk beslutter sig for at skifte til et andet køn

"Faktisk snakkede jeg med en ven om det her den anden dag," sagde popikonet. "Hvis jeg vågnede op en morgen, og jeg ikke var mig selv længere, men pludselig var havnet i en mands krop være, ville jeg være utrolig bange. Og det er det, jeg fortæller alle mødre og fædre. Man er den, man er, og hvordan ville man selv have det, hvis man pludselig vågnede op og var en helt anden person. Det er sådan, det skal forstå. Jeg havde meget svært ved at indse dette i starten. Heldigvis er alt godt nu.

Cher, Chaz Bono, Sonny Bono (1976) (Bettmann/Getty Images)

Det var ikke kun Chazs venner og familie, som måtte vænne sig til forandringen. Hele verden var ikke klar til at acceptere Chaz for den, han var, tilbage i 1970´erne, da han medvirkede i 'The Sonny and Cher Show' Da Chaz stod frem og fortalte hendes historie, støttede de fleste op omkring hans beslutning. Det var dog ikke alle, som var forstående. Efter Chaz annoncerede, at han ville medvirke i " Dancing with the Stars", begyndte internet trolls at true ham på de sociale medier. "Heldigvis skete der ikke noget alvorligt efter truslerne, men der var en periode, hvor jeg måtte være ekstra forsigtig i forhold til min sikkerhed," sagde han til The Sun i 2012.

Cher selv ville ikke finde sig i de mange transfobiske kommentarer, som hendes søn blev udsat for.

"Jeg er sikker på, at LANGT DE FLESTE vil ELSKE CHAZ på DWTS!" tweetede hun.

Chaz Bono (2005) (Vince Bucci/Getty Images Entertainment/Getty Images)

Chazs skuespillerkarriere startede, da verden stadig kendte ham som Chastity. Som barn medvirkede han i sine forældres serie Sonny and Cher show. Som voksen fik han sin debut på det store lærred i filmen Bar Girls i 1994, og derefter fortsatte han med at optræde i adskillige tv-shows som Ellen og The Secret Life of the American Teenager. I 2011 blev han den første transkønnede mand til at deltage i "Dancing with the Stars"

Senest har han portrætteret Gark K. Longstreet i tv-serien American Horror Story: Cult. I år spillede han hovedrollen i mockumentarfilmen"Reboot Camp", en film baseret på mange kultdokumentarfilm, heriblandt Holy Hell. Denne type dokumentarfilmen er blevet mere og mere populære i takt med at streaming er blevet mere mainstream. Filmen havde premiere i oktober på Austin Film Festival.

I 'Reboot Camp' spiller Chaz Herbie, en karakter, som han siger minder om den, han spillede i 'American Horror Story'. "Herbie virkede bare på en mærkelig måde som en forlængelse af den karakter, jeg spillede i 'American Horror Story'," fortalte Chaz til The Austin Chronicle tilbage i oktober

"Herbie var lidt fjollet og dræbte selvfølgelig ikke folk, men jeg gik ind i projektet med samme mentalitet."

I dag nyder Chaz en følelse af fred, som kun er kommet efter han har accepteret sin sande identitet. Han bor nu sammen med sin kæreste, den tidligere børneskuespiller Sarah Blue Mathes, som han har været sammen med siden 2019. Parret bor i West Hollywood.

Chaz Bono (2015) (Todd Williamson/Getty Images)

Hvad synes du om denne historie? Skriv din mening i kommentarfeltet og del artiklen med dine venner og familie.

Læs flere historier nedenunder :-)