Børn får tredjegradsforbrændinger af denne trend
Jul 31, 2018
Man vil selvfølgelig gerne have, at ens børn udfolder sig kreativt, men mange af de ting der ligger i hobbyrummet kan være utroligt skadelige. Hjemmelavet slim er et populært produkt, men den slimede blanding forårsager faktisk flere problemer, end man lige skulle tro.
Forældre holder børnefester, hvor det går ud på at lave slim, men der er mange farer ved denne trend, som enhver bør høre om.
Sidste år fik et barn mere ud af en pyjamasfest end hun havde regnet med. I denne video fortæller Kathleen Quinn om hendes erfaring med at lave slim. Den elleveårige pige troede bare, at hun skulle hygge sig med hjemmelavet slim. Slimen var fremstillet med borax (sodiumborat) og lim fra Elmer's mærket.
Efter kort tid begyndte hun dog at græde af ren og skær smerte.
Da hun havde lavet slimet lagde Kathleen mærke til en varm, prikkende følelse i hænderne. Hendes hænder dækkedes med vabler og hun græd af smerte, hvorefter hendes forældre med det samme tog hende med på sygehuset. Hun havde fået tredjegradsforbrændinger fra borax i hendes gør-det-selv projekt.
apost.com
Borax er kendt for at irritere øjnene, næsehulen, vejrtrækningen, og luftvejene. De fleste ved dog ikke, at det også kan irritere huden. Denne slags skade er desværre blevet mere almindelig på grund af denne slim-trend.
Flere og flere børn er begyndt at lave gør-det-selv slim derhjemme, hvilket resulterer i, at flere og flere forældre skal en tur på skadestuen.
På den anden side af Atlanterhavet blev Deejay Jemmet sendt på skadestuen i Storbritannien. Hun havde set en YouTube video om, hvordan man laver slim derhjemme og bestemte sig for selv at prøve. Hendes mor - Rebekha D'Stephano - lod datteren prøve sig frem med projektet, da hun ikke vidste, hvad det kunne føre til. Indenfor 48 timer begyndte Deejays hud at skrælle af og der gik ikke længe for hun blev sendt til Wythenshaw Hospital. Her hjalp en plastikkirurg hende med at reparere den ødelagte hud.
Godt nok er det Kathleens og Deejays historier som har fået mest opmærksomhed, men de er langt fra de eneste børn som har haft problemer med gør-det-selv slim. Sidste uge endte seksårige Riley Godfrey på skadestuen i tre dage efter at have leget med slim. Hans børnehavelærer havde fremstillet slimblandingen med kontaktopløsning. Selvom Riley ikke havde lavet slimen selv kunne den sagtens forårsage alvorlige forbrændinger.
Layla Fisher udviklede forbrændninger fra en lignende blanding. Hendes mor - Gemma Wilson - tog hende med til lægen for at finde ud af, hvad de kunne gøre. Hendes hud skrællede af og hun var begyndt at få sår på ansigtet. Lægerne gav den tiårige diagnosen impetigo.
Selvom det er åbenlyst, at problemet er borax, er det ikke nemt at finde et alternativ. Der findes opskrifter som anbefaler, at man holder sig fra borax, men alternativerne indeholder ofte ingredienser som minder om borax, såsom kontaktopløsning.
Hvis dine børn gerne vil lave slim på den sikre måde bør du holde dig til blandinger som indeholder ingredienser såsom shampoo og majsstivelse.
Pas godt på børnene denne sommer ved at fortælle forældre i din omgangskreds om farerne ved gør-det-selv slim!