Bond-pige Britt Ekland tilstår, at hun ødelagde sit ansigt

Aug 20, 2021

Britt Ekland er en svensk skuespillerinde, som blev berømt i 1964 efter sit ægteskab med skuespilleren Peter Sellers. Hun har medvirket i flere film og tv-serier, bl.a. William Friedkins "The Night They Raided Minsky's" i 1968, "Machine Gun McCain" i 1969 og kriminalfilmen "Get Carter" i 1971, som etablerede hende som en "Blonde Bombshell"-type

Ekland er bedst kendt for sin rolle som Bond-pige i filmen "Manden med den gyldne pistol" fra 1974 At være Bond-pige var en god oplevelse for Ekland, og hun taler med glæde om den tid. Eksponeringen fra rollen hjalp hende til at optræde i flere projekter, og i sidste ende brød hun ud af at være typecastet i lignende roller.

Fra 1970'erne var Ekland med i flere gyserfilm, bl.a. i filmatiseringen af Agatha Christies "Endless Night" og antologifilmen "Asylum" Hun var også med i kult-gyserfilmen "The Wicker Man" i 1973. Man kan sige, at Ekland havde stor succes med at spille lignende karakterer i alle sine projekter, men hun diversificerede sine roller senere i karrieren og har også været en succesfuld scenekunstner.

Ekland arbejder i dag stadig i en alder af 78 år og viser ingen tegn på at sætte farten ned. Hun har dog udtrykt nogle fortrydelser fra sin ungdom. Da hun var yngre, gennemgik Ekland flere kosmetiske indgreb og indrømmede, at hun ikke ville træffe den samme beslutning, hvis hun kunne gøre det om igen. Læs videre for at få mere at vide om Ekland og hendes kampe med sit udseende

Ekland blev født den 6. oktober 1942 i Stockholm, Sverige. Hendes mor, Maj Britt, var sekretær, mens hendes far, Sven Axel Eklund, drev en eksklusiv tøjbutik i Stockholm og var anfører for det svenske curlinglandshold. Skuespillerinden har tre yngre brødre

Da hun var barn, var Ekland overvægtig og kæmpede med sit selvbillede. Hun fortalte People Magazine tilbage i 1980: "Jeg var meget tung. Gud, jeg så brutal ud. Jeg prøvede altid at være sjov for at kompensere for det faktum, at jeg var tyk og grim." Det tog Ekland lang tid at aflære disse skadelige tankeprocesser, og det er sikkert at sige, at de bidrog til hendes beslutning om at få plastikkirurgi senere i livet.

Som teenager forlod Ekland skolen for at optræde og rejse med et teaterkompagni. Mens hun var i Italien, blev hun opdaget af en talentagent, som sendte hende til London for at aflægge prøve til kommende film

Hun startede med uanerkendte biroller og små roller i film som "G.I. Blues" i 1960. Også i 1960 fik hun sin første lille birolle i "The Happy Thieves" Ekland var 18 år gammel, da hun begyndte at spille skuespil professionelt.

Karrierens begyndelse

I de første par år af Eklands karriere fortsatte hun med at spille mindre biroller, indtil hun fik sin første store rolle i George Marshall-western "Advance to the Rear" i 1964. Samme år var Ekland med i tv-filmen "A Carol for Another Christmas" sammen med sin daværende mand, Peter Sellers

Ekland skulle senere spille med i yderligere to film med Sellers, "After the Fox" i 1966 og "The Bobo" i 1967. Derefter, i 1968, fik hun rosende anmeldelser for sin præstation i William Friedkins musikalske komediefilm "The Night They Raided Minsky's" Ekland optrådte også i en række italienske film i slutningen af 1960'erne, herunder "Machine Gun McCain", "The Conspirators" og i rollen som Antigone i "The Cannibals"

I 1971 spillede Ekland hovedrollen sammen med Michael Caine i den ikoniske kriminalfilm "Get Carter" Dette satte hende på landkortet som hovedrolleindehaver, og snart var hun kendt som den blonde bombe i en række film. Filmen var et nødvendigt springbræt til at blive castet i hendes mest kendte rolle som Bond-pige i "The Man with the Golden Gun"

Bond-pige

I "The Man with the Golden Gun" spillede Ekland hovedrollen som Mary Goodnight sammen med Roger Moore, der spillede titelpersonen James Bond. Filmen var Moores anden gang, at han spillede Bond, den fiktive MI6-agent. Mary Goodnight var Bonds assistent i filmen, og Sunday Mirror omtalte karakteren som "en forbløffende dum blond britisk agent"

På trods af at hendes karakter blev mødt med en ikke så varm modtagelse, forsvarer Ekland stadig sin rolle den dag i dag. Og det er ubestrideligt, at den anerkendelse, hun fik af rollen, har hjulpet hendes karriere enormt meget. Hun fortalte The Guardian i maj 2020: "Jeg er den stolteste Bond-pige, der findes, for der er ikke mange af os tilbage, og der vil ikke være nogen i fremtiden."

Som en person, der blev berømt til dels for sit udseende som blond bombe, forsvarer Ekland sig mod det faktum, at Bond-pigerne skulle se smukke ud og ikke tilføje meget til filmens historie. Skuespillerinden synes ikke at have noget imod dette faktum, men indrømmer, at der ikke længere er plads til klassiske Bond-piger i nutidens kultur. Hun fortalte The Guardian, at der er for meget "politisk korrekthed" til det.

Hun uddybede i samme interview: "Bond-pigen skal se godt ud i en bikini: Det var hendes rolle ... Bond-pigen fra min tid eksisterer ikke længere, fordi de ikke præsenteres på den måde. Du ville ikke se hende i en bikini ved siden af Daniel Craig i et jakkesæt i dag - PR-afdelingen ville sørge for, at det ikke skete."

I et interview med Piers Morgan i "Good Morning Britain" blev Ekland spurgt, om hun troede, at der måske en dag ville komme en kvindelig James Bond. Hendes svar var: "Det kommer ikke til at ske. Jeg kender Barbara(Broccoli, Bond-producent). Hvis jeg har nogen indflydelse, vil jeg sige, at der altid skal være en Bond. Hun kan være hvad som helst, men hun kan ikke være en James Bond."

Ekland delte også sin mening om, hvorvidt udtrykket bør ændres fra Bond-pige til Bond-kvinde. Hun sagde til The Guardian: "Bond-piger er en meget fin titel," sagde hun. "Det er det, som folk vil have. Det har ikke den samme klang som 'Bondkvinde'." Ekland er meget imødekommende og er ikke bange for at dele sine ærlige meninger.

Ekland giftede sig med Sellers i 1964, mens hun var i begyndelsen af 20'erne. Da The Guardian spurgte Ekland om, hvordan hun opførte sig som ung, svarede hun: "Jeg var ekstremt impulsiv ... Jeg er som en damptromle - jeg kører bare fremad. Jeg har ikke den der stopklods i mig ... Nogen falder ned foran mig, så forelsker jeg mig i ham." Hun mener, at dette er en del af grunden til, at hun blev så forelsket i Sellers.

Parret blev skilt i 1968, og Ekland beskrev Sellers som: "meget besiddende og meget, meget humørsvingende." Skuespillerinden beskrev Sellers humørsvingninger som skræmmende og sagde, at hun troede, at han kunne have haft en bipolar lidelse, men det blev aldrig diagnosticeret. Ekland sagde, at manden aldrig var fysisk voldelig, men at han var følelsesmæssigt og verbalt voldelig.

Det var svært for Ekland, fordi de mindste ting kunne sætte Sellers i gang med en tirade. "Hvis jeg talte til min mor på svensk, ville det være en kæmpe skældud i timevis, ligesom det her ..." Hun efterlignede en uforståelig tale til intervieweren. "Han tog aldrig en pause," fortalte Ekland.

Ekland var ofte nødt til at tage hen til venner for at undgå konfrontationer med Sellers. Hun sagde: "En aften satte jeg mig bare ind i bilen og kørte hen til dem for at søge ly ... Dette fortsatte gennem hele mit ægteskab."

Dette fortsatte indtil en lang nat i Las Vegas, hvor Sellers ifølge The Guardian skreg på Ekland på et hotelværelse i timevis, efter at hun havde ladet sig fotografere af paparazzierne. Ekland havde til sidst fået nok og forlod ham. "Nå, men jeg indså, at det ikke var rigtigt - at nogen udsatte mig for følelsesmæssig og psykologisk krigsførelse," fortalte hun om sin beslutning om at forlade sin mand gennem fire år

Desværre blev Eklands liv ikke nemmere, efter at hendes ægteskab sluttede. Skuespillerindens mor døde i 1980'erne af Alzheimers, og tabet havde en dybtgående indvirkning på hende. Ekland delte med The Guardian, at hun var usædvanlig tæt på sin mor og ikke så tæt på sin far

"Uanset hvor jeg arbejdede, kom hun altid," fortalte Ekland til intervieweren. The Guardian rapporterede også, at dette var den eneste gang, Ekland nogensinde fik professionel hjælp til sin mentale sundhed. Skuespillerinden sagde, at hun prøvede antidepressive midler, men stoppede efter et par dage.

Ekland i dag

Billederne af Ekland i dag afslører en selvsikker og smuk kvinde, som tidligere har begået nogle fejl med sit udseende. Ekland fortalte Daily Mail U.K. , at hun fik flere injektioner omkring kanten af sine læber med Articol, og at hun fik at vide, at det var et "nyt tandlæge-materiale" Senere gennemgik hun flere ulidelige procedurer for at forsøge at smelte materialet og rette op på den måde, som hendes læber så ud på

I sit interview med The Guardian forsvarede Ekland sig selv og sagde: "Til alle de mennesker, der siger: 'Hun har ødelagt sit ansigt' - ja! Jeg gjorde det ikke med vilje; jeg ønsker ikke at se sådan ud, men jeg har ikke noget valg. Jeg har lært at leve med det, så I må hellere lære at leve med det."

Ekland forklarede mere i sit interview med Daily Mail. "Alle har ret til at vælge (kirurgi). Jeg gjorde det hele i 50'erne, men ville ikke overveje det igen. Jeg har intet ønske om at se anderledes ud, end jeg er," sagde hun om sin beslutning om at gennemgå læbe-pumpningsprocedurer.

I samme interview sagde Ekland: "Jeg synes, det er tragisk, for det eneste tidspunkt, hvor man ser rigtig godt ud, er før man bliver 25. Alle ændrer sig selv, så de alle ser ældre og ældre og ældre ud. Jeg har det godt nu, bedre end jeg har haft i mange år ... at blive ældre sker for alle. Det er meningsløst at brokke sig over det eller ønske, at man kunne ændre sig."

Eklands syn på aldring og sit udseende er meget sundere nu, end da hun var ung. "Vi går alle i én retning, og der er intet, vi kan gøre ved det. Det handler bare om at passe på sig selv, mens man er på den rejse," sagde hun til Daily Mail.

Ekland kæmpede med sit udseende som barn og troede, at hun var grim, og det kan sidde fast i en person, selv om de bliver rost for deres skønhed som voksne. Selv om alle fortalte hende, at hun var en skønhed som en bombe, så Ekland det ikke selv

I et interview med Daily Mail U.K. sagde hun: "Det ødelagde mit udseende og ødelagde mit ansigt. Det var den største fejltagelse i mit liv. Når jeg kigger på billeder af mig selv, før jeg fik det lavet, så jeg rigtig godt ud. Det kan jeg se nu, men jeg kunne ikke se det på det tidspunkt."

Ekland har gjort det svære indre arbejde for at se sin sande skønhed, og nu håber hun, at verden også vil gøre det samme. Hun sluttede interviewet med denne udtalelse: "Det kommer ikke til at give mig flere roller for at få mig til at se bedre ud. Det er den, jeg er, og det er folk nødt til at acceptere. Jeg har accepteret det, du skal acceptere det!"

I 2008 gav Ekland et andet interview til The Guardian med titlen "My Body and Soul", hvor hun diskuterede, hvad hun gør for at holde sig sund og rask, nu hvor hun er blevet ældre. "Jeg har lært, hvad jeg skal gøre, hvilke fødevarer jeg skal undgå, og jeg motionerer meget. Jeg gik på slankekur hele tiden i tresserne, men vi havde ingen idé om, hvad slankekur betød - vi troede, at det betød, at man ikke måtte spise noget," forklarede Ekland.

Ekland forklarede også, at hun elsker at prøve alle forskellige former for motion. Hun fortalte: "Jeg har dyrket Pilates siden 1974, jeg løfter vægte, jeg powerwalker hver dag og løber baglæns. Det er nogle gange lidt svært, når man ikke er på sin hjemmebane, for man skal finde et sted, hvor der ikke er nogen bump i vejen - eller mennesker."

Da Ekland blev spurgt om sine tanker om plastikkirurgi, svarede hun: "Jeg synes, det er vidunderligt. Men der burde være en aldersgrænse: Det burde være absolut forbudt for alle under 40 år. Det er for ældre mennesker - for at løfte hagen her og fjerne et par kragefødder der - ikke for unge mennesker, der ønsker at blive større og fyldigere eller tyndere."

Ekland sluttede sit interview med en dybtgående tanke. Intervieweren spurgte, om hun var lykkelig, og Ekland svarede: "Så ja, jeg er lykkelig. Men jeg kan ikke sige, at det på dette tidspunkt i mit liv er af største vigtighed at være lykkelig. Jeg behøver ikke at være lykkelig, jeg skal være tilfreds - og det er jeg." Forhåbentlig forbliver Ekland både glad og tilfreds og kan komme videre fra tidligere beklagelser.

Hvad synes du om Eklands billeder før og efter operationen? Har du en mening om plastikkirurgi? Lad os vide, hvad du mener, og husk at sende dette videre til dine venner og familie, der elsker James Bond-film.