6 advarselssignaler for hjertesygdom, kvinder ikke bør ignorere

Okt 13, 2018

Hjertesygdomme er desværre alt for almindelige. Du kender sikkert en, der har haft problemer med hjertet, og måske har du endda mistet en af dine kære på grund af hjertesygdom.

Hjerteproblemer kan både opstå som følge af livsstil og på grund af arvelige faktorer, og det er meget vigtigt at være opmærksom på de mest almindelige tegn på, at der måske er noget i vejen. Dette gælder især kvinder, som tit ikke oplever de samme symptomer som mænd, når de er ved at få et hjerteanfald.

Hvis du er kvinde og genkender nogle af de følgende seks faresignaler fra dig selv, bør du gå til lægen øjeblikkeligt.

1. Smerter – men ikke i brystet

Du forventer sikkert, at hjerteproblemer er forbundet med smerter i brystet. Det er sommetider tilfældet – men sommetider kan hjerteproblemer forårsage smerter på tilsyneladende irrelevante steder i kroppen.

Hos kvinder kan smerter i kæben, nakken og ryggen alle være forbundet med hjerteproblemer. Det betyder ikke, at du skal gå i panik, hvis du får ondt i ryggen – men det betyder, at du bør gå til lægen og få det undersøgt.

apost.com

2. Mavepine

Alle har ondt i maven sommetider, og det er som regel ikke tegn på noget farligt. Sommetider kan en mavepine dog være tegn på, at der er noget mere alvorligt på færde.

Nogle kvinder, der har haft hjertetilfælde, melder om meget ondt i maven, kvalme, pres, eller en halsbrandsagtig fornemmelse, før hjertetilfældet fandt sted.

Selv hvis mavesmerter ikke er forbundet med hjerteproblemer, kan de være svære at leve med, så det er bedst at gå til lægen, hvis du har dette symptom.

3. Koldsved

Hvis du pludselig koldsveder, kan det være et symptom på hjerteproblemer, især i kvinder. Hvis du føler dig kold og klam på det sidste, kan det godt være, du skal tage til lægen, især hvis du ikke tror, du har feber.

4. Åndenød eller svimmelhed

Hvis du pludselig bliver svimmel eller får åndenød, skal du tage det alvorligt. Svimmelhed eller åndenød er begge enorme advarselstegn for hjerteproblemer.

Men disse symptomer kan også være tegn på et panikanfald – og hvis du bekymrer dig om hjertet, mens du har panikanfald, nytter det ikke noget! Hvis du bliver svimmel eller får åndenød, skal du sætte dig ned et sted i fred og ro og trække vejret så dybt som muligt. Hvis symptomerne ikke fortager sig inden for ti til femten minutter, er det tiden at ringe til lægen.

5. Træthed uden god grund

Der er masser af forskellige årsager til træthed, og hjerteproblemer er en af dem. Hvis du føler dig mere end almindeligt udmattet, selv efter en god nats søvn, kan det være tegn på, at hjertet ikke fungerer, som det skal.

6. Smerter eller andre usædvanlige fornemmelser i brystet

Smerter eller pres i brystet kan være tegn på hjerteproblemer i både kvinder og mænd. Hvis der er noget i brystet, der ikke føles, som det skal, er det altid bedst at få det undersøgt, om ikke andet for at få fred i sindet.

Mange ved ikke noget om disse symptomer på hjerteproblemer hos kvinder, så spred budskabet! Vis denne artikel til din mor, søstre eller veninder, så de kan holde sig sunde og raske.

Vores indhold er forfattet på baggrund af vores viden, men er generelt af natur og kan på ingen måde erstatte en individuel konsultation med din læge. Dit helbred betyder meget for os!