12-årig dreng tager tilfældige jobs, så han kan købe sin bedste ven en gravsten

Feb 21, 2019

Der findes mange rørende fortællinger om bedste venner for livet og alt, hvad de gør for hinanden, men her er en historie om det magiske venskabsbånd mellem to drenge, der er stærkere end et bånd ”for livet.”

Kaleb Klakulak og Kenneth “K.J.” Gross blev gode venner i anden klasse. I stedet for at spille bold og løbe rundt på legepladsen og gøre alle de udendørs ting, de fleste børn morer sig med, valgte Kaleb at tilbringe sin tid med en ven, hvis leg mest var begrænset til indendørs aktiviteter.

Som spæd var K.J. blevet diagnosticeret med leukæmi. K.J. havde tilbragt det meste af sin barndom med smerter, på hospitaler og på rekonvalescens efter mange operationer. K.J. fik en knoglemarvstransplantation fra sin søster, men han fik tilbagefald tre år senere og måtte have en knoglemarvstransplantation fra en ukendt donor.

Mens han fik at vide, at han var kræftfri i 2015, havde kemoterapien allerede taget hårdt på K.J.’s unge krop. Han fik at vide, at han led af hjertesvigt.

K.J.’s mor, LaSondra "San" Singleton husker, hvor glad K.J. var, da han kom hjem fra skole og fortalte hende, at han havde fået en ny ven. Hun sagde, at han fortalte hende hver dag, at hun simpelthen skulle møde Kaleb. Ved skoleårets slutning mødte hun Kaleb og hans mor.

Hun sagde, at de øjeblikkeligt blev venner, og hun kaldte de to drenge åndsfæller, der var mere som brødre end venner. I årenes løb tilbragte drengene mange lange timer sammen med at se fjernsyn, spille videospil osv. Men de gode tider blev kortvarige.

K.J.’s helbred begyndte en ond cirkel, da han var blevet diagnosticeret med to utætte hjerteklapper og fik at vide, at han kun ville overleve med en hjertetransplantation. Det endte til sidst med, at han flyttede ind på hospitalet i lang tid. Lægerne placerede en HVAD pumpe i hans hjerte, men apparatet nyttede ikke.

Han måtte også i dialyse for nyresvigt. K.J., som engang havde været glad og smilende, var på intensivafdelingen og begyndte at blive deprimeret. Så hospitalspersonalet lempede lidt på reglerne og gav hans bedste ven Kaleb lov til at komme på besøg.

På trods af, at han ikke kunne tale, fordi han var intuberet, kommunikerede Kaleb og K.J. De spillede videospil og så fjernsyn på intensivafdelingen. K.J. havde endda en helt særlig anmodning. Han ville gerne male, og det gjorde de en hel dag. Han malede billeder til alle dem, han elskede, og sov derefter i tre dage. Ifølge hans mor vidste K.J., at det lakkede mod enden.

I den unge alder af 12 år mistede K.J. livet til hjertesvigt. Hans mor fortalte, at hun havde diskuteret en respirator med ham, og at hun sagde til ham, at det var op til ham. Hvis han ville kæmpe, ville hun være der. Hvis han ville give op, ville hun også være der.

I hans sidste øjeblikke spurgte K.J.’s mor ham, om han stadig gerne ville have et hjerte, et spørgsmål, hun havde stillet mange gange og altid fået ”ja” som svar, men denne gang svarede K.J. ikke. I stedet sagde han lydløst, at han ikke kunne trække vejret. Ventilatoren var på højeste niveau, og hans mor vidste instinktivt, at hendes søn havde været nok igennem.

Kalebs mor tekstede Ms. Singleton for at sikre, at alt var i orden til deres normale ugentlige besøg. Hun svarede øjeblikkeligt, at det var tiden, Kaleb fik sagt farvel til K.J. Beslutningen var blevet taget, at K.J. skulle tages af respiratoren. Det var den første dag i maj, da Kaleb sagde sit sidste farvel til sin bedste ven, men historien ender ikke der.

Efter K.J. døde, havde hans mor, som havde opgivet sit arbejde i et cafeteria for at være hjemme hos K.J. på fuld tid, og som var enlig mor til seks, ikke råd til at købe en gravsten til hans grav i Detroits Elmwood Cemetery. Som man kan forestille sig, var det enormt svært, både følelsesmæssigt og mentalt, for denne sørgende mor ikke at have en gravsten til sit barns sidste hvilested.

Kaleb skred til handling for sin bedste vens mor. Han samlede flasker, tog forskellige tilfældige jobs, og sammen med sin mor oprettede han sociale mediesider for at bede om donationer via PayPal. Kaleb havde stablet halvdelen af de 2500 dollars på benene, da han begejstret bragte pengene til sin bedste vens mor med blomster og en æbletærte.

Ifølge New York Times hjalp videoer og medieomtale historien med at blive viral sidst på året, hvilket resulterede i over 3000 bidrag på den PayPal konto, Kaleb og hans mor, Kristy Jo Hall, havde oprettet til Fru Singleton.

Har du et venskab, du tror vil holde længere end livet? Vi vil rigtig gerne høre, hvad du mener om Kaleb og K.J.’s historie, og du må meget gerne bruge kommentarerne til at tilføje dine egne personlige historier. Husk, at hvis du spreder ordet om historier som denne, får de magt til at udrette fantastiske ting.